NFC.

  NORDVESTJYSK FLUGTSKYDNINGS CENTER 

NFC er beliggende på Hjardemålvej 215, 7700 Thisted   SE kort

I 1984 da de fleste, om ikke alle lerduebaner i Thy , var blevet nedlagt pga. miljøkrav, blev der af kommunen stillet et areal til rådighed på den nuværende adresse.

Ansøgerne til den nye skydebane var “fællesrådet for jagtforeningerne i Nordthy området”  og d. 20.marts 1985 blev der givet tilladelse til banens oprettelse og drift efter nærmere fastsatte regler. Følgende år i 1986 blev banen åbnet.

Samtidig med oprettelsen af en lerduebane, blev der også lavet en 100 m. riffelbane som bl.a. Thisted og Hannæs  jagtforening stod for driften af gennem årene. På et tidspunkt blev hele arealet delt op i 2 lejemål som bestod af NFC som lejere af lerduebanen og Thylands Jagtforening (sammenslutning af Thisted og Hansthom jagtforeninger) som lejere af riffelbanen.

Gennem årene forsvandt tilknytningen til Jægerforbundet, uden at nogen egentlig opdagede det og sådan gik tiden indtil 2021, da der kom en ny bestyrelse i NFC.

Efter en ekstraordinær generalforsamling med 21 deltagere blev det vedtaget at NFC igen skulle være organiseret under DJ. Dette indebar en del fordele, såsom en god forsikring på banen, hjælp til ny miljøansøgning og mulighed for at søge økonomisk støtte.

NFC råder i dag over en Jagtbane, Skeetbane og en Jægertrap bane. Fremtidsplanerne er at der i løbet af 2022 vil blive startet på anlæggelsen af en Sporting bane med 8 – 10 lerduemaskiner. Skeetbanen vil sandsynligvis blive inkorporeret i sportingbanen.

Vi har startet sæsonen 2022, så kom og vær med.

Se programmet HER